Fredag d. 13. december var der lodtrækning til kvalifikationen til det store VM i 2026 i USA, Mexico og Canada.
Da Danmark kvalificerede sig til Final 8 (kvartfinalenerne i Nations League), er vi landet i to kvalifikationsgrupper til VM. Det er først efter vores kampe imod Portugal til marts måned, at vi ved, hvilken af de to grupper vi lander i. I kan finde vores rejser til kampene imod Portugal her.
Hvis Danmark vinder imod Portugal
Hvis Danmark vinder imod Portugal, skal vi først og fremmest spille Final 4 stævnet i Nations League. Lokationen for Final 4 stævnet bliver vinderen af Tyskland – Italien (en af de andre kvartfinaler i Nations League). Hvis Tyskland går videre skal semifinaler, bronzekamp og finale spilles i München og Stuttgart, mens Torino er vært for stævnet, hvis Italien vinder.
04. – 05. juni: Semifinaler i Nations League
08. juni: Bronzekamp og finale i Nations League
Efter Final 4 stævnet i Tyskland eller Italien kan vi se frem imod VM kvalifikationen. Vi er i gruppe med Ungarn, Irland og Armenien i Gruppe F.
Lørdag d. 06. september kl. 18.00: Armenien – Danmark
Tirsdag d. 09. september kl. 20.45: Ungarn – Danmark
Lørdag d. 11. oktober kl. 20.45: Danmark – Irland
Tirsdag d. 14. oktober kl. 20.45: Danmark – Ungarn
Torsdag d. 13. november kl. 20.45: Irland – Danmark
Søndag d. 16. november kl. 15.00: Danmark – Armenien
Hvis vi vinder gruppe F kvalificerer vi os direkte til VM i 2026, mens 2. pladsen giver play off kampe mellem de 12 andenpladser om kun 4 billetter til VM.
Hvis Danmark taber til Portugal
Hvis Danmark tager til Portugal kan vi godt glemme alt om Nations League Final 4 stævnet i Tyskland/Italien, og kan dermed rette fokus imod efterårets VM kvalifikation, hvor vi er i gruppe med Grækenland, Skotland og Belarus i gruppe C.
Fredag d. 05. september kl. 20.45: Danmark – Skotland
Mandag d. 08. september kl. 20.45: Grækenland – Danmark
Torsdag d. 09. oktober kl. 20.45: Belarus – Danmark
Søndag d. 12. oktober kl. 20.45: Danmark – Grækenland
Lørdag d. 15. november kl. 20.45: Danmark – Belarus
Tirsdag d. 18. november kl. 20.45: Skotland – Danmark
Ligesom i gruppe F, kvalificerer vi os direkte til VM som gruppevinder, mens 2. pladsen giver play off kampe med de andre 12 andenpladser om 4 billetter.
Super fede udebaneture venter forude
Selvom vi ikke ved, hvilken gruppe vi lander i endnu, kan vi slå fast at der er er håndfuld super fede udebaneture forude. En tur til enten Skotland eller Irland i november, en tur til enten Grækenland eller Ungarn i september, mens det enten bliver en tur til Armenien eller Belarus (kampen bliver nok ikke spillet i Belarus pga. deres indblanding i krigen i Ukraine). I EM kvalifikationen i 2023 spillede Belarus deres kampe i Zalaegerszeg i Ungarn bag lukkede tribuner.
Hold dig opdateret på vores rejser via vores nyhedsbrev, sociale medier og hjemmesiden her.