Danmark spiller EM-kvalifikationskamp mod Schweiz i Basel, den 26. marts kl. 20:45. Denne guide forklarer alt om hvordan du køber billet til kampen.
Billetter til Schweiz – Danmark
EM-kvalifikationskampen mellem Schweiz og Danmark skal spilles på St. Jakob Park i Basel i Schweiz. Der er plads til 38.512 tilskuere på stadion. DBU har fået tildelt fem procent af billetterne af det schweiziske fodboldforbund. Det vil sige der er 1.925 billetter til salg til danske fans.
Bemærk at billetsalget til det danske fanafsnit er lukket. Kontakt os hvis du vil med på turen, men mangler kampbillet, så vil vi forsøge at hjælpe dig.
Så meget koster kampbilletten til Schweiz – Danmark
Priserne på kampbilletter til EM-kvalifikationen varierer fra kamp til kamp. Kampbilletten til det danske fanafsnit til Schweiz – Danmark koster 220,- kroner. Du kan med fordel melde dig ind i Landsholdets Fanklub og optjene loyalitetspoint når du køber billet.
Landsholdets Fanklub & Loyalitetsprogram
DBU har et loyalitetsprogram gennem Landsholdets Fanklub. Her optjener man point for hver kamp man ser. Pointene kan bruges til forkøbsret af slutrunde billetter. Du optjener 10 point ved at melde dig ind i Landsholdets Fanklub. Derudover optjener du 10 point for hver kamp du ser, både på udebane og hjemmebane.
Til EM-slutrunden i 2020 vil 50 procent af DBU’s billetter blive tildelt de fanklubmedlemmer med flest optjente point. Den anden halvdel af billetterne vil blive uddelt via lodtrækning til de resterende medlemmer. Her vil din chance i lodtrækningen være større, jo flere point du har optjent. Er der overskydende billetter vil de blive udbudt i offentligt salg.
Du får andre fordele ved at melde dig ind i Landsholdets Fanklub. Blandt andet 10 procent rabat på billetter til landsholdets hjemmekampe. Du kan læse mere om loyalitetsprogrammet og Landsholdets Fanklub på: www.dbu.dk/fanklubben
DBU arbejder i øjeblikket på at forbedre deres loyalitetsprogram frem mod slutrunden i 2020. Så snart det nye program bliver præsenteret, vil informationerne være tilgængelige på denne side.
Fodboldrejse til Schweiz – Danmark
Landsholdsrejser.dk arrangerer bustur til Schweiz – Danmark. Turen koster 1.495 kroner og inkluderer transport og underholdning i luksus dobbeltdækker, én overnatning i Heidelberg på udturen (så vi er friske til kampen dagen efter) og fællesarrangementer i både Heidelberg og Basel. Der er plads til 74 glade fodboldfans i bussen, men der er rift om pladserne. Så skynd dig at book en plads i bussen inden den er fyldt.
Du kan læse alt om turen og købe plads her: Bustur: Schweiz – Danmark kun 1.495,-
Tidligere opgør mellem Schweiz og Danmark
Sidst Danmark mødte Schweiz var for 20 år siden, i kvalifikationen til EM i Holland og Belgien. Her var vi i kvalifikationsgruppe med Italien, Schweiz, Wales og Hviderusland. Vi formåede lige nøjagtigt at snige os videre fra gruppen som 2’er, a point med Schweiz men med bedre indbyrdes. Udekampen i Zurich blev 1-1 mens vi vandt 2-1 i Parken, på mål af Allan Nielsen og Jon Dahl Tomasson.
Et årti forinden havde vi mødt dem i kvalifikationen til VM i Mexico. Her blev det til en uafgjort i Københavns Idrætspark og et spinkelt 0-1 nederlag i Bern. Det danske landshold har også gæstet St. Jakob Park i Basel. Sidst i venskabskamp i 1954. Her blev det til en knusende 4-1 sejr til de danske drenge. Lad os håbe vi gentager successen og starter den nye EM-kvalifikation med et brag.