Beskrivelse
Rejs med Landsholdsrejser.dk og vis din støtte til vores herrelandshold i den vigtige Nations League-landskamp mod Schweiz i efterårsferien.
Kom med til Sankt Gallen i oktober, når vi møder Schweiz på Kybunpark!
Vi skal fylde gaderne i Sankt Gallen med danske fans og rød-hvide farver og du skal med. Tag med på vores grupperejse i efterårsferien, hvor fællesskabet er i højsædet. Det starter allerede, når du møder vores guider og vi triller sydpå.
Vi kører søndag aften og ankommer til vores base på det lækre 4-stjernede Hotel i Ulm mandag eftermiddag. Her checker vi ind og nyder godt af hotellets faciliteter som for eksempel den indendørs swimmingpool og mødes på det lokale Hofbräuhaus over en øl eller to til røverhistorier og hygge.
Ulm, der ligger ud til floden Donau, har 129.000 indbyggere. Den historiske by er Albert Einsteins fødeby og har en flot gammel bymidte, der blandt andet huser en spektakulær domkirke. Her er der både barer, knejper, restauranter og butikker at bruge tiden på at udforske.
Tirsdag er det kampdag!
Her checker vi ud af hotellet og kører de sidste par timer til Sankt Gallen. Her ankommer vi ved middagstid, så vi har hele dagen til at varme op med en ægte danskerfest, inden vi bevæger os mod Kybunpark, hvor Danmark møder Schweiz kl. 20:45.
Efter kampen vender vi næsen mod Danmark, hvor vi ankommer onsdag eftermiddag. Det bliver tre skønne dage med fællesskabet i højsædet! Det er altid en oplevelse udover det sædvanlige, når man tager på udebane med det danske landshold.
Sidst vi var i Schweiz blev det en mindeværdig 3-3-kamp, som de fleste husker. Det var her Danmark vendte 3-0 til 3-3 i de døende minutter i 2019. Men uanset udfaldet af kampen, vil turen helt sikkert også blive en succes.
Vi kommer til at have base i Ulm i det sydlige Tyskland, hvorfra vi kører til Sankt Gallen på kampdagen. Turen er planlagt sådan, at vi kommer til at have tid til både at udforske Ulm og Sankt Gallen.
Tilbud til de unge!
Da det er efterårsferie og børnene og de unge har fri fra skole, har vi et super tilbud til dem!
Børn og unge under 18 år kan komme med på grupperejsen til 1.295 kr. ifølge en voksen. Man kan maksimalt købe to børnepladser pr. rejsende.
Vi håber at mange børn og unge vil tage turen i efterårsferien med os – så kan vi sammen være med til at skabe den næste generation af danske landsholdsfans på udebane. Vi ved alle, hvor unikt et sammenhold der bliver skabt på disse ture, og det ønsker vi at være med til at give videre til de unge.
Prisen bliver automatisk trukket fra, når I vælger en børne/ungdomsbillet i bestillingen.
Vi forbeholder os retten til at bede om ID, hvis der er tvivl om alderen.
Alle rød-hvide fans til Schweiz!
Inkluderet i prisen
- Bus tur/retur fra København, via Fyn og Jylland (se opsamlingssteder længere nede)
- Kampbillet til det danske afsnit
- 1 x overnatning på 4* Maritim Hotel Ulm i dobbeltværelse (+500 kr. for singleværelse)
- 1 x morgenmad på hotellet
- Guide fra Landsholdsrejser.dk
- Rejsegarantifond
Tidsplan
- 13. oktober kl. 22.00: Afgang fra København
- 13. oktober kl. 22.25: Opsamling Køge
- 13. oktober kl. 23.00: Opsamling Slagelse
- 13. oktober kl. 23.30: Opsamling Nyborg
- 13. oktober kl. 23.55: Opsamling Odense
- 14. oktober: kl. 00.30: Opsamling Middelfart
- 14. oktober kl. 01.00: Opsamling Kolding
- 14. oktober kl. 13.00: Ankomst ved hotellet i Ulm
- 15. oktober kl. 10.00: Afgang fra Ulm
- 15. oktober kl. 12.00: Ankomst i Sankt Gallen
- 15. oktober kl. 20.45: Kick off Schweiz – Danmark
- 16. oktober kl. 00.00: Afgang fra Sankt Gallen
- 16. oktober: Ankomst i Danmark om eftermiddag
Opsamlingssteder
- København – Valby Station, Lyshøjgårdsvej
- Køge – Køge Nord Station, Nordstjernen
- Slagelse – Rasteplads, Antvorskov
- Nyborg – McDonalds Nyborg, Storebæltsvej
- Odense – Nyt OUH, Hestehaven (Letbanen)
- Middelfart – Burger King Middelfart, Skovsvinget
- Kolding – Kolding Banegård
Vores busser
Vi er glade for vores samarbejde med VIKINGBUS, som vil transportere os sikkert og hurtigt frem til Schweiz. VIKINGSBUS er også partner for landsholdet som vi skal støtte, så man kan forvente høj kvalitet. Busserne er nye lækre turistbusser med gode og behagelige sæder, samt stik til opladning af telefon/computer.
Vigtig info
- Turen er inklusiv kampbillet
- Bestil rejsen i samme booking, som dem du vil sidde sammen med i bussen