Vi er meget stolte af, at kunne præsentere den første tur med Landsholdsrejser.dk. Der vil være masser af arrangementer, quizzer, underholdning og feststemning på denne tur. Så skynd dig at køb en plads i bussen, før den bliver udsolgt. Bussen kører iøvrigt uanset antal tilmeldte.
Den 26. marts spiller det danske landshold EM-kvalifikationskamp mod Schweiz. Landsholdsrejser.dk sender en stor luksusbus afsted til Basel, forhåbentlig helt fyldt med glade danske fodboldfans. Bussen kører fra Valby Station mandag den 25. marts klokken 06.00. Vi kører over Fyn og Jylland, med følgende opsamlingssteder:
*Bemærk at tidspunkterne for opsamling er vejledende.
I bussen vil det være muligt at købe kolde øl, vand, cider, drinks samt mindre snacks. Det er ikke muligt at medbringe egne drikkevarer. Du kan betale med MobilePay, kontanter og kreditkort.
Mandag aften holder vi ind i Heidelberg i Tyskland. Her skal vi overnatte på Hotel Ibis. Overnatning og morgenmad er inkluderet i prisen. Fra Heidelberg er der tre timers kørsel til Basel. Efter morgenmaden, tirsdag morgen, kører vi det sidste stykke. Vi regner med at være i Basel kl. 13.00 – friske og veludhvilede til at indtage den danske fanzone med højt humør.
Når kampen er slut, holder bussen ude foran stadion og venter på os. Vi kører mod Danmark umiddelbart efter kampen. Der vil være stop de samme steder, som der var opsamling på udturen. Vi forventer at være tilbage på Valby Station onsdag den 27. marts klokken 15.00.
Vi gør opmærksom på at denne tur er for alle typer landsholdsfans. Der vil naturligvis være plads til højt humør og stemning i bussen, men vi forventer også at alle respekterer, at samtlige deltagere skal have en god oplevelse på turen. Anvisninger fra guiderne skal til enhver tid efterleves.
Du skal selv købe din kampbillet gennem DBU. Den er IKKE inkluderet i rejsen. Kampbilletten koster 220 kroner.
Bemærk at billetsalget til det danske fanafsnit er lukket. Kontakt os hvis du vil med på turen, men mangler kampbillet, så vil vi forsøge at hjælpe dig.
Du kan roligt købe din rejse gennem os, inden du køber kampbillet gennem DBU. Vi tilbyder altid 100% refundering, hvis du køber din rejse gennem os, men ikke får billet på grund af der er udsolgt. Du skal blot fremvise kvittering fra DBU, at din billetansøgning er blevet afvist. Det forventes ikke at der bliver udsolgt til det danske fanafsnit, til kampen mod Schweiz.
Dag 1
Vi har lejet en stor luksusbus med bar. Kun det bedste er godt nok, når du rejser med Landsholdsrejser.dk. Der er afgang fra Valby Station mandag den 25. marts kl. 06.00, med opsamling i Karlslunde, Slagelse, Vissenbjerg, Fredericia, Kolding og Padborg. Undervejs på turen vil der være forskellige underholdningsindslag i bussen. I bussens bar vil det være muligt at købe kolde øl og vand, samt mindre snacks.
Mandag aften er der stop i Heidelberg i Tyskland. Heidelberg er en idyllisk lille by i billedskønne omgivelser. Et perfekt sted at lade op inden morgendagens strabadser. Der vil være tid til lidt sightseeing, hvis det er det man har lyst til. Du skal også være hjertelig velkommen til at deltage i vores fællesarrangement. Vi har reserveret Vetter’s Alt Heidelberger Brauhaus i Heidelbergs gamle bydel fra klokken 20.00. Der er plads til alle og der er garanti for underholdning og god stemning. Festen slutter klokken 24.00, hvorefter det står folk frit for at udforske nattelivet. Bussen kører dagen efter klokken 10.00.
Vi skal overnatte på Hotel ibis Heidelberg Hauptbahnhof (Willy-Brandt-Platz 3, 69115 Heidelberg, Tyskland), som ligger i centrum af Heidelberg. Du kan se hotellets hjemmeside på: www.accorhotels.com. Der er delt dobbeltværelse og morgenmad inkluderet i prisen. Hotellet har en lille bar, som har åbent hele døgnet. Her vil det være muligt at få en nightcap, inden du går til ro.
Dag 2
Morgenmadsbuffeten på hotellet åbner allerede klokken fire om morgenen. Du bestemmer selv hvornår du har lyst til at spise morgenmad. Du skal bare være klar til at køre videre med bussen klokken 10.00. Det tager cirka tre timer at køre fra Heidelberg til Basel. Det betyder at vi gerne skulle lande i Basel ved et-tiden. Vi kører direkte til det mødestedet for alle danske fans i Basel. Det bliver i området omkring Barfüsserplatz. Her varmer vi op og fester inden kampen, sammen med alle de andre danske fans. Nærmere information følger når Danes Away melder mere ud.
Der bliver ikke lavet fællesmarch til stadion, grundet en stor messe i byen samme dag. Til gengæld bliver der stillet gratis shuttle busser til rådighed. De vil starte med at køre fra Barfüsserplatz fra klokken 18.00. Du kan også vælge at tage sporvognslinie 14 i retning mod Pratteln, til stadion.
Kampen spilles på St. Jakob Park klokken 20.45. Det er over 60 år siden det danske landshold sidst gæstede dette stadion (27. juni 1953). Dengang blev det til en dansk 4-1 sejr. En gentagelse af denne bedrift vil ikke gøre noget. Der er plads til 38.512 tilskuere på St. Jakob Park.
DBU får højst sandsynligt tildelt 1.925 billetter til St. Jakob Park (5% af kapaciteten). Du skal selv købe din billet til kampen gennem DBU, den koster kun 220 kr. Den er IKKE inkluderet i prisen på denne rejse.
Bemærk at billetsalget hos DBU er lukket. Kontakt os hvis du gerne vil med, så skal vi undersøge mulighederne for at skaffe en ekstra billet.
Vi kører tilbage til Danmark umiddelbart efter kampen, så snart alle er på plads i bussen. Bussen holder ved stadion og venter.
Dag 3
Bussen kører hele natten, så vi forventer at ramme Danmark onsdag formiddag. Der vil være stop på hjemturen, de samme steder som på udturen:
Forventet hjemkomst til Valby Station er onsdag den 27. marts klokken 15.00.
Du skal være fyldt 18 år for at købe en rejse på Landsholdsrejser.dk. Personer mellem 8 og 17 år kan deltage på vores rejser, såfremt rejsen foretages med følge af en voksen (+18 år). Børn under 8 år kan ikke deltage på vores rejser.
Borgergade 6, 6. sal
1300 København K
CVR: 40130969
Telefon: +45 2277 1992
1992@landsholdsrejser.dk